Vores nye bookingsystem er live – book allerede i dag

Holdplan og holdbeskrivelser

Holdplan sommer og efterår 2026

Holdoversigt pr. 1. august 2026

Holdbeskrivelser

Sværhedsgrad på vores reformer forløb

Niveau 0 (nybegynder) INTRO Reformer Pilates (60 min.)

Niveau 1 (begynder) MOR&BABY Reformer Pilates Forløb

Niveau 1 (begynder) GRAVID Reformer Pilates Forløb

Niveau 2 (middel) SLOW Reformer Pilates Forløb

Niveau 3 (øvet) FLOW Reformer Pilates Forløb

Niveau 4 (avanceret) GLOW Reformer Pilates Forløb

Sværhedsgrad på andre forløb

Niveau 3 (øvet) YIN|YANG Yoga Forløb

Niveau 3 (øvet) KVINDEKLUBBEN Forløb

0. Intro Reformer Pilates

Vores intro hold er til dig som aldrig har prøvet reformer før. Holdet inkluderer en introduktion til maskinen, sikkerhed og hygiejne. Herefter indstilles maskinen til dig så du ligger behageligt. Der rundes af med at prøve et par basis øvelser, hvor du introduceres til pilates vejrtrækningen og det neutrale bækken. Herefter er du klar til at booke vores SLOW Reformer Pilates forløb såfremt der er plads.

1. Mor&baby reformer pilates

Reformer pilates er fantastisk efterfødselstræning da vi arbejder langsomt og kontrolleret med at styrke mave, ryg og bækkenbund. Det skaber gode rammer for, at du skånsomt kan genetablere forbindelsen til hele din core efter fødsel. I løbet af denne time kan du genoplade i hyggelige rammer med fokus på dig og din krop.
Imens du træner ligger baby ved siden af dig på gulvet eller på et tæppe med vennerne. Under træningen kan du amme, skifte og putte efter behov. Ligeledes er der god tid efter holdet, så du ikke skal haste ud af døren.

1. GRAVID Reformer Pilates

Vores GRAVID forløb er til dig som venter en lille ny. Uanset hvor langt du er i din graviditet er du velkommen på dette forløb. Træningen tilpasses din krop og mavens størrelse undervejs, så alle kan deltage. Kroppens håndtering af graviditet er meget individuel, og er du hårdt ramt af kvalme og træthed, bør du vente med at træne. Vores introhold er ikke nødvendigt på dette forløb, men anbefales hvis du ønsker en grundig intro til maskinen, teknik og sikkerhed. Når din baby er kommet til verden, kan du fortsætte din træning på vores MOR&BABY forløb.

2. SLOW Reformer Pilates

Vores SLOW forløb er til dig som har begynder erfaring fra INTRO holdet, eller SLOW START forløbet. Forløbet er til dig, som er klar til at sværhedsgraden løftes på basis øvelserne, så du kontinuerligt udvikler dig og dine reformer skills.

3. FLOW/SENIOR Reformer Pilates

Vores FLOW forløb er til dig som gerne vil udfordres mere på både øvelser, teknik og tempo. Vi træner øvelserne i et flydende flow både liggende, siddende og stående på reformeren.

4. GLOW reformer Pilates

Vores GLOW forløb er til dig som er øvet og gerne vil udfordres både på teknik, tempo og puls. Styrke, balance og cardio er i fokus, og du kan forvente at få sved på panden. Vi træner øvelserne både liggende, siddende og stående på reformeren.

3. Dynamisk yoga - YIN|YANG

Dynamisk yoga er en blanding af yin og yang yoga som komplementerer hinanden fantastisk. Den indledende yang del af timen er varmende og udfordrende, og består af solhilsner. Den afsluttende yin del er langsom, indadvendt og beroligende, og består af få stillinger som holdes 3-5 min. Afslutningsvis rundes af med en guidet dyb afspænding.
Målgruppen er både mænd og kvinder i alderen 30 +. Niveauet er middel.

3. Kvindeklubben

Kvindeklubben er et udendørs styrketræningsforløb for kvinder. Vi træner ude året rundt og følger årstidernes skiften helt tæt på. Vi træner med egen kropsvægt, TRX, kettlebells og elastikker. Træningen er primært styrkebaseret med lejlighedsvis puls- og stabilitetstræning.

Træningen har en fast struktur som kendetegnes ved et indledende sanseflow for at skærpe kontakten mellem hjernen og musklerne. Herefter et mobilitetsflow efterfulgt at opvarmning. Efter den indledende del kommer dagens træning, som ofte består af en cirkeltræning, supersæt-træning eller en pyramide. Den sidste del af træningen består af 5-10 min. core efterfulgt af 5 min. udstrækning.

Overblik:

  • Sanseflow
  • Mobilitetsflow
  • Opvarmning
  • Dagens træning
  • Core
  • Udstrækning

Målgruppen er kvinder i alderen 30-65 år. Træningsniveauet er middel med lejlighedsvis pil op. Alle niveauer kan deltage, da øvelser kan udelades eller skaleres op eller ned.
Forløbet strækker sig typisk over 3 måneder, hvor vi mødes hver tirsdag kl.16.30-17.30 ved petanquebanerne ved siden af MB&BK klubhuset. Her træner vi i det blå træningsstativ eller lige ved siden af på græsarealet.